Indhold
5. Månekager og Datid
7. Før Nutid
Ordliste

Teris Hjemmeside

Undervisning i Talt Kinesisk

6. Tal fra Et til Ti

Når der er tale om numre eller de rene "matematiske" udtryk, tæller man til tre som "yi - er - san" som vist nedenfor.

Hvis flere personer for eksempel skal skubbe en bil op af et hul, kan de tælle til tre, yi - er - san [i! - ar! - san!], og så hænger man i. Det foregår på ganske samme måde i Kina som i Danmark.

De grundlæggende tal fra et til ti hedder: yi - er - san - ze og så videre på kinesisk. Se udtalen i skemaet nedenfor.

Men når man ønsker at angive antallet af en bestemt kvalitet, som skal være heltal, for eksempel æg, skal man tilføje endelsen "-ge". Bemærk at mængden to er den eneste undtagelse, idet det hedder liang-ge. Se skemaet nedenfor.

Qing gei wo yi-ge pi-jiu [tsing ge'i wå'ar i-gør! pih-djo'u] som betyder: "Vær venlig at give mig en øl".

Det er ikke fuldstændig korrekt, men godt nok for alle praktiske formål.

At give hedder: gei [ge'i]. Det minder om det danske ord "give", "gi' ", som man siger på fynsk.

Nu om dage bruges arabiske tal for alle matematiske og videnskabelige formål. Men de gamle kinesiske tal bruges ofte i forbindelser, som ikke er eksakte og videnskabelige. Man bruger de gamle tegn oftere, end vi bruger romertal i Europa.

1. Et hedder yi yi

[i!]
Hvis man for eksempel aflæser et termometer eller andet måleinstrument bruges ofte udtrykket: yao [jao] for en istedet for "yi". Det har samme betydning som "yi", men en mere signifikant udtale.

Mængden en af en bestemt kvalitet, som skal være heltal, hedder: yi-ge [i-gør!].

For eksempel "et æg": yi-ge dan [i-gør! dan!].

Æg hedder dan [dan!].

2. To hedder er er

[ar!]
Mængden to af en bestemt kvalitet, som skal være heltal, hedder: liang-ge [li'ang-gør!].

For eksempel "to æg": liang-ge dan [li'ang-gør! dan!].

Ved to hele enheder af en bestemt kvalitet bruger man ikke det "matematiske " udtryk "er" i forbindelse med endelsen "-ge". Det er den eneste undtagelse.

3. Tre hedder san san

[san!]
Mængden tre af en kvalitet, som må være heltal, f. eks. æg, hedder: san-ge dan [san!-gør! dan!].
4. Fire hedder si si

[ze!]
Mængden fire af en kvalitet, som må være heltal, f. eks. æg, hedder: si-ge dan [ze!-gør! dan!].

Fire et et meget uheldigt tal, da det lyder næsten ligesom si [ze'e], som betyder død, kun tonen er forskellig.

Mange hoteller har ikke nogen fjerde etage, ligesom trettende etage også kan mangle, fordi det er et uheldigt tal for de europæiske gæster.

5. Fem hedder wu wu

[wu'u]
Fem af en kvalitet, som må være heltal, f. eks. æg, hedder: wu-ge dan [wu'u-gør! dan!].
6. Seks hedder liu liu

[liu!]
Seks er et godt tal, det bringer lykke. Ældre mennesker fejrer deres 66 års fødselsdag som noget særligt.

Seks af en kvalitet, som må være heltal, f. eks. æg, hedder: liu-ge dan [liu!-gør! dan!].
7. Syv hedder qi qi

[tsi]
Syv af en kvalitet, som må være heltal, f. eks. æg, hedder: qi-ge dan [tsi-gør! dan!].
8. Otte hedder ba ba

[ba]
Otte er et meget heldigt tal, da det lyder næsten som den cantonesiske udtale af fa [fa], som betyder "rigdom".

Kantoneserne blev rige som nogle af de første i Kina omkring 1985, og derfra bredte ideen om, at otte er særligt heldigt tal, sig til resten af Kina. De Olympiske Lege startede i Beijing i året 2008 i den 8. måned klokken 8 minuter over 8 om aftenen.

Hotelværelset nummer 1818 er for eksempel et særligt heldigt sted.

Otte af en kvalitet, som må være heltal, f. eks. æg, hedder: ba-ge dan [ba-gør! dan!].
9. Ni hedder jiu jiu

[djo'u]
Ni er også et godt tal, da det er det største enkelt tal. Desuden bliver det til 6, når det bliver vendt 180 grader, og seks er som nævnt også et godt tal.

Ni af en kvalitet, som må være heltal, f. eks. æg, hedder: jiu-ge dan [djo'u-gør! dan!].
10. ti hedder shi shi

[zøh]
Ti af en kvalitet, som må være heltal, f. eks. æg, hedder: shi-ge dan [zøh-gør! dan!]. Pas på udtalen - man skal ikke åbne munden for meget i kinesisk.
Qing gei wo-men liang-ge cola [tsing ge'i wå'ar-men liang-gør! colø'er], betyder "Vær venlig at give os to cola

Endelsen "-ge" bruges ved alle heltal, et antal af en bestemt kvalitet. Hvis vi forestiller os, at vi bestilte hundrede øl, skal man også bruge endelsen "-ge": Qing gei wo-men yi-bai-ge pi-jiu [tsing ge'i wo'år-men i-ba'i-gør! pih-djo'u], som betyder: "Vær venlig at give os hundrede øl"

Hundrede hedder: yi-bai [i-ba'i].

Bemærk at øl ikke har nogen flertalsendelse. Flertalsendelse findes i hovedsagen kun for stedord. Det er jo heller ikke nødvendigt, det fremgår af sammenhængen, at der er tale om mange. Kinesisk er et meget enkelt og rationelt sprog.

Chinese English Number Conversion kan man finde de kinesiske tegn for ethvert moderne tal.

Til start af artikel

20090414
Passed W3C Validation