Teris Hjemmeside

Undervisning i Talt Kinesisk

5. Månekager og Datid

Der var engang en helt ved navn Ho Yi, som levede i Kunlun Bjergene. Han var en meget dygtig bueskytte.

På hans tid var der ti sole på himlen, som uophørligt brændte ned på jorden. Alting var for tørt, og det var meget vanskeligt for bønderne at dyrke noget på den svedne jord.

Ho Yi så folkets lidelser, og han fattede medlidenhed.

Han tog sin bue og skød de ni af solene ned. Den sidste sol beordrede han til at gå ned om aftenen og stå op om morgenen, så folket kunne få noget kølighed om natten.

Ho Yi trak sig tilbage til Kunlun Bjergene. Han levede her sammen med sin hustru Chang E, som han elskede.

Dronningen af Vesten havde givet helten Ho Yi en lille flaske med en kostelig medicin. Når man drak den, ville man fare direkte til Himlen og leve der til evig tid. Men Ho Yi ønskede ikke at tage medicinen. Han elskede sin hustru og ønskede at leve livet på Jorden sammen med hende.

En dag drog Ho Yi til Vesten for at besøge sine venner der. Chang E var alene hjemme i Kunlun Bjergene.

Da kom en gruppe af mænd på besøg hos hende. En af mændene trængte sig ind på hende og ønskede at fratage hende den dyrbare medicin. Hun var jo kun en kvinde og kunne intet gøre imod ham. Hun blev trængt op i en krog. For at undgå at medicinen skulle falde i hans hænder, drak hun den selv.

Men imidlertid for hun ikke helt til Himlen. Kun halvvejs, idet hun havnede på månen.

En sen aften kom Ho Yi hjem fra Vesten. Tjenestefolkene fortalte ham, hvad der var sket. Chang E havde drukket medicinen og var faret direkte til Himlen.

Han var fortvivlet. Han gik utrøstelig rundt på slottet og i haven.

Da han gik rundt i haven, forekom det ham, at månen fulgte ham, hvor han gik. Gik han til venstre, fulgte månen ham til venstre. Gik han til højre, fulgte månen ham også i denne retning.

Da han så nøjere efter, opdagede han, at noget bevægede sig oppe på månen. Det var en kvinde, kun i selskab med en kanin. Han indså, at dette var hans elskede Chang E.

Han stillede et bord op i haven klart synligt i måneskinnet. På dette lagde han frugter og nogle runde kager, som han vidste, at hans kone godt kunne lide.

Dette var begyndelsen på skikken med at spise månekager.

Hvert år på denne dag samles kinesiske familier for at drikke te og spise månekager. De betragter kvinden i månen, som på netop denne dag er særlig synlig. Man sender hilsner og tanker til venner og familie, som også er langt borte, måske ikke på månen, men i fjerne egne og fremmede lande.

Dagen for månekager beregnes ud fra månens faser på samme måde som påske og pinse beregnes i Danmark. I år, 2008, vil det blive d. 14. September. Den er for nylig blevet gjort til officiel helligdag i Kina på bekostninge af nogle af 1. Maj helligdagene.

Himmel hedder: Tian [tien]. Vi genkender ordet fra navnet på "Den Himmelske Freds Plads", Tian An Men Square", som det hedder på halvt engelsk halvt kinesisk.

"Sol" hedder: Tai-yang [tai-jiang].

"Solskin" er: yang-guang [jiang-guång].

"Måne" hedder: yue-liang [yr-liang].

Og måneskin hedder selvfølgelig: yue-guang [yr-guång].

Jeg elsker dig hedder: wo ai ni [wå'ar ai! ni'i].

ai [ai!], elske minder om det danske "eje" i betydningen at besidde.

"Ho Yi elsker Chang E" hedder på kinesisk: Ho Yi ai Chang E [hou i ai! trang øh]. "r" i den danske lydbeskrivelse skal være næppe hørligt.

Egentlig skulle det have været "Ho Yi elskede Chang E"; altså datid, forestiller vi os umiddelbart. Det er jo et stykke tid siden det skete.

Men egentlig datid, som en bøjningsform for verber, findes ikke i kinesisk. Datid skal udtrykkes med forskellige andre ord, som for eksempel "dengang", "før i tiden", "igår" og så videre. Man kan sige, at egentlig datid skal fremgå af sammenhængen. Ordet "elske" vil altid hedde "ai", ligemeget om det sker i fortiden, nutiden eller fremtiden.

Igår hedder: zou-tian [zuåre-tien]. Vi genkender ordet for himmel som det sidste led.

At spise hedder: chi [tjø]

At drikke hedder: he [hø]. Husk at udtalen af "h" er som i "hombre"

Kage hedder: bing [bi'eng]

Månekage bliver således: yue-bing [yr-bi'eng]

Drikken "te" hedder cha [tah]

Nu skulle vi være i stand til at lave en virkelig vanskelig sætning, som indeholder både månekager og datid: zuo-tian wo-men he cha chi yue-bing [zuåre-tien wå'ar-men hø tah tjø yr-bi'eng] - "Igår drak vi te (og) spiste månekager".

Bemærk at kinesisk er et meget rationelt sprog, i denne forbindelse medtager de ikke det lille ord "og".

Dette er tegnet for "Sol". Det er et meget vigtigt og et meget gammelt tegn.	Dette er tegnet for "Måne". Det er også meget gammelt.	Tegnet for "ven" er to måner sat sammen.
Soltegnet har været kendt lige siden Shang Dynasty for 3000 år siden i forskellige udformninger.	Tegnet for måne har udviklet sig fra skriften på orakel knoglerne i Shang dynasty i 1000 BC til vore dage.