Teris Hjemmeside

Undervisning i Talt Kinesisk

12. Det Kinesiske Nytår

Hvad jul og nytår er for europæere, er det kinesiske nytår for kinesere. Det er en festival i den mørke tid, netop når vinteren er strengest. Familien samles, og man besøger venner og fjernere slægtninge, udveksler gaver og spiser noget lækkert mad.

Det kinesiske nytår falder dog lidt mere end en måned senere end vintersolhverv, og derfor kaldes det også for: chun jie [tjyn dje'e], som betyder forårs festival.

Jul hedder: shen-dan [shøng!-dan!].

Nytår i almindelighed, både det international nytår og det kinesiske nytår, hedder: xin nian [sin njenh]. 2009 er Oksens år, tegnet for okse ses i betegnelsen for mange mejeriprodukter

Xin [sin] betyder "ny".

Nian [njenh] betyder "år". Udtalen indeholder lidt af den samme næselyd som det engelske "year".

Man kan altid sige: xin nian hao [sin njenh ha'uw]. Betydningen er lige ud ad landevejen, ordret "nyt år godt".

Eller man kan hilse med "lykkeligt nytår" xin nian kuai-le[sin njenh kwai!-lør!].

Kuai-le [kwai!-lør!] betyder "lykkeligt"

Guo nian [gur! njenh] betegner det kinesiske nytår. Guo [gur!] betyder "det forløbne".

Derfor, i forbindelse med det kinesiske nytår, siger man som oftest: guo nian hao [gur! njenh ha'uw].

Specielt i Syd Kina kan man hilse godt nytår ved at sige: Gong-xi fa-cai [gung-si'e far-taih], som kan oversættes ved "til lykke med rigdommen".

Gong-xi [gung xi'e] betyder "til lykke", og fa-cai [fa-taih] betyder rigdom.

Man kan opleve, at nogle kinesere slår en lille godmodig latter op, når udlændinge siger "Gong-xi fa-cai". Det er ikke blot på grund den lidt specielle udtale, men også fordi, at når man siger dette, er det underforstået, at man godt kunne tænke sig en rød konvolut, en Hong-bao [huong!-bao], selvfølgelig med penge i.

I Kina giver man ikke hinanden gaver, man giver penge, qian [tsænh], så kan modtagerne selv købe hvad de har lyst til. Normalt giver man tyve RMB i nye penge til personer, man ikke kender særlig godt, eller hundrede til lidt mere betydningfulde personer.

Der er mest lykke ved nye penge, lige hentet i banken, som aldrig har været i omløb.

I forbindelse med nytåret er det som hovedregel de mere betydningsfulde personer, som giver konvoluter til de mindre betydningsfulde personer. Hotelgæster giver til hotellets ansatte, firmaer giver konvoluter til ansatte og kunder. Gifte par giver konvoluter til ugifte. Man kan give penge til sine venners og slægtninges børn, som forældrenes selvfølgelig straks tager i forvaring. Det er jo dyrt at have børn. Har svigermor været på hospitalet, kan man give hende et par tusind i en rød konvolut som en hjælp til udgiften.

De røde konvolutter på et traditionelt "pengetræ" antages at indeholde penge.

Røde konvoluter bruges også udenfor det kinesiske nytår. Hvis man for eksempel står overfor at skulle underkaste sig en operation på hospitalet er det klogt at give en rød konvolut til den ansvarlige læge og også en til narkoselægen. Så er man mere sikker på, at de gør deres bedste.

Rødt er lykkens farve, og den har som bekendt har også den egenskab, at den kan skræmme spøgelser og onde ånder bort. Det er særlig vigtigt lige nu, hvor det gamle år går på hæld og det nye år vil starte. Det er en universel sandhed, også Julemanden og hans nisser kender den røde farves magt.

Hvis det nye år har det samme dyretegn som ens fødselsår, må man være særlig forsigtig. I sådanne tilfælde anbefales det, at man nytårsnat sover iklædt nyt rødt undertøj. I det hele taget er det en god ide at være iklædt rødt undertøj nytårsnat. Det giver en god beskyttelse mod spøgelser og onde ånder

Sådanne personer, med fødsels dyretegn sammenfaldende med årets tegn, må også hele det kommende år bære noget guld på sig, for eksempel øreringe, halskæde eller armring. Guld er nemlig også meget effektivt til at holde de onde ånder borte. Personer som er født i oksens år, vil således gøre klogt i at anskaffe sig for eksempel en guld halskæde, hvis de ikke har en i forvejen. Den må bør de bære hele oksens år, nat og dag.

Guld hedder: jing [djing].

Datoen for det kinesiske nytår afhænger af månens faser. På den internationale kalender falder den på en forskellig dato hvert år, nemlig på dagen for den anden nymåne efter årets korteste dag.

I år er det den kinesiske nytårsaften temmelig tidligt, nemlig d. 25. Januar. Den 26. Januar vil således være den første dag i Oksens År 2009.

Engang var prins Sakyamuni i sin søgen efter visdom på vej op i nogle høje bjerge. Udmattet efter dages vandring faldt han om ved en flodbred. En fårehyrde fandt ham og gav ham sit eget middagsmåltid, en grød lavet af otte slags ris og bønner.

Efter seks års søgen og meditiation under Bodhi Træet fuldendte han sit mål om fuld visdom og oplysning, og han kunne kalde sig Budha. Det skete på den ottende dag i den tolvte måned i månekalenderen, toogtyve dage før det kinesiske nytår. Lige siden har munkene i de buddistiske klostre på denne dag lavet grød tilberedt af otte slags ris og bønner i en stor gryde. De messer sutraer til Budhas ære og tilbyder grød til alle besøgende og forbipasserende.

Lige som vi i Danmark indleder juletiden ved at tænde lysene i adventskransen fire uger før jul, således indledes nytårstiden i Kina ved at spise la-ba zhou [la!-ba! djou!], som grøden kaldes, toogtyve dage før nytår. Man kan også købe den på dåse i butikkerne. Den smager ret godt.

Her i Dalian bliver der pyntet til Nytår i gaderne i måneden op til det kinesiske nytår. Dette er Zhong Shan Lu [djung shan lu!].

Lu [lu!] betyder vej.

"Zhong Shan" betyder "Midt Bjerge" og "Lu" betyder "gade". Gaden er opkaldt efter "Sun Zhong Shan", som i Vesten kaldes "Sun Yat-sen". Han omstyrtede Qing Dynasty i 1911 og dermed grundlagde det moderne Kina. Alle byer i Kina har en "Zhong Shan Lu".

Kina er raketernes og lynkinesernes hjemland, og på den kinesiske nytårsaften bliver der ikke sparet på krudtet. Luften er tyk af krudtrøg, så man næsten skal skære sig frem gennem gaderne. Alle familier har købt noget fyrværkeri, som de fyrer af i løbet af aftenen. Man nøjes ikke med at købe nogle lynkinesere, som man kan fyre af en efter en; nej man køber hele patronbælter, med fra 2.000 til 10.000 af lynkinesere på flere meters længde. Lunten tændes i den ene ende og så buldrer den bare igennem. Der er en konstant øredøvende larm. Hunde og katte får sikkert deres årlige nervesammenbrud. I flere timer stiger de mest fantastiske raketter uophørligt op over horisonten.

I år kan man købe "Bird-nest" raketter og raketter, som kan eksplodere i luften i form af de olympiske ringe. Men de er temmelig dyre.

Fyrværkeri hedder: yan-hua[jæn-hu'a].

Yan [jæn] betyder "røg". Det udtales næsten som det danske navn "Jens", dog uden "s". Det kan også betyde "cigaretter".

Hua [hu'a] betyder blomst. Husk det særlige bagtunge "h".

Det er altsammen ikke bare for sjov og underholdning. Det er helt alvorligt. Det er nemlig meget vigtigt at holde onde ånder og spøgelser nede i deres huller i det afgørende øjeblik, når det nye år fødes. Hvis de når at smutte med ind i Oksen år, kan de blive årsag til alle former for fremtidige ulykker. Selvfølgelig, kun meget få mennesker har rent faktisk set en ond ånd eller et spøgelse, men der er jo ingen grund til at tage chancer.

Nytårsaften sender Kinas landsdækkende TV hvert år et seks timer langt nytårsshow. Landets ypperste sangere, dansere, akrobater, komikere og tryllekunstnere gør deres allerbedste for at gøre aftenen til noget helt særligt. Hele familien sidder foran fjernsynet, spiser frugt og snacks og kommer med kommentarer.

Omkring midnat er det tiden at spise jiao-zi [dja'o-ze'e], som er "dumplings", dejpakker, med forskellig fyld, grøntsager og kød.

Jiao-zi er allerede forberedt af hele familien i fællesskab. Når vinden hyler og frosten knuger udenfor, er det simpelthen optimal hygge, når en kinesisk familie laver jiao-zi i fællesskab. En laver dejplader, nogle laver pakkerne og så fremdeles, alt imens man sludrer sammen og godmodigt kritiserer hinandens færdigheder.

Jiao-zi ligner de gammeldags kinesiske guldbarrer. Det giver helt bestemt held og lykke for det kommende år at spise dem lige omkring midnat nytårsaften.

Til venstre er tegnene for "Gong-xi fa-cai", betydningen giver sig selv. Tegnet for "fa" er et gammeldags tegn, som afviger lidt fra moderne "simplified chinese". I Hong Kong, Taiwan og Singapore bruger man de gamle tegn, nedarvet fra forfædrene. I folkerepublikken Kina bruger man "simplified chinese", som er lidt enklere. Til højre ses udviklingen af tegnet for okse gennem tre tusind år. Det første tegn er fra et Shang dynasty bronze kar.