Indhold
2. Nationalitet Genetiv og Familie
Ordliste

Teris Hjemmeside

Undervisning i Talt Kinesisk

1. Pronominer og Goddag

"Jeg" hedder: wo [wå'ar]. Det udtales næsten som det engelske ord for krig, "war", dog mere syngende.

Man skaber flertal ved at tilføje "-men". "Vi" hedder således: wo-men [wå'ar-men].

"Du" hedder: ni [ni'i]. Og "du" i flertal, altså "I", hedder: ni-men [ni'i-men].

"Tredje person" hedder: ta [ta]. Det gælder, hvad enten "tredje person" er mand eller kvinde, dyr eller ting. Det hedder altid "ta".

"Tredje person" i flertal er naturligvis ta-men [ta-men].

altså:

  Ental Flertal
jeg wo [wå'ar] wo-men [wå'ar-men]
du ni [ni'i] ni-men [ni'i-men]
han
hun
den/det
ta [ta] ta-men [ta-men]

Kan det være nemmere?

"God" eller "godt" hedder: hao [ha'uw]. Det udtales næsten som det engelske ord "how", dog mere syngende.

"Goddag" på kinesisk hedder: ni hao [ni'i ha'uw]. Det betyder ordret sådan noget som "du god". Den tiltalte svarer igen med "ni hao".

Man siger høfligt ni hao [ni'i ha'uw], når man træffer en person første gang.

Man kan tilføje en sætning ordet "ma" [ma]. Det indikerer, at der er tale om et spørgsmål. Det udtales ret hurtigt uden nogen særlig tone.

Sarah Brightman ved den olympiske åbningsceremoni -foto Eckhard Pecher Næste gang man mødes med sin bekendte, måske efter nogen tid, kan man sige: ni hao ma [ni'i ha'uw ma]. Det betyder ordret "du god, hvad?". Altså "Hvordan har du det?"

Den adspurgte kan så eventuelt svare wo hen hao [wå'ar hæ'eng ha'uw]. Det betyder "jeg har det meget godt", ordret "jeg meget godt".

Wo he ni [wå'ar hø ni'i] - "You and me" sang Sarah Brightman ved den olympiske åbningsceremoni

he [hø] betyder "og". "h" skal udtales som "h" i spansk "hombre".

På engelsk og dansk er det høfligt at nævne modparten først og sig selv til sidst, men det ville lyde unaturligt på kinesisk.


Tegnet ordet person Dette er skrifttegnet for "person". Det er meget gammelt og findes på de orakel knoglerne fra Shang Dynasty 1000 BC. Det er tydeligt at se, at det er en person, som står der, med sine to ben.



Tegnet for ordet stor Når tegnet får en vandret streg sådan i arms højde, betyder det "stor". Det er også et meget brugt tegn. Der er ingen tvivl om, at det er en person, som strækker armene ud og siger "så stor - men den slap fra mig"


Tegnet for ordet himmel Når der også kommer en vandret streg henover personens hoved, angiver tegnet noget endnu større, det som er henover ham, nemlig "himmel".

"About.com" - Frequently Asked Chinese Characters kan man finde mange almindelig brugte kinesiske tegn som billeder i "GIF" format, samt en mængde links.

Husk at søge på engelsk. For eksempel, hvis man vil finde tegnet for kærlighed, gå ind under "L" for "love".


Til start af artikel
20150901 Passed W3C Validation